Alt om Parallels Desktop Business Edition på dansk
Parallels Desktop Business Edition er skræddersyet til firmaer, der ønsker at benytte Windows-programmer og applikationer på Mac. Business Edition skiller sig ud fra Standard Edition ved at have virksomheders medarbejdere som fokus, hvor Standard Edition primært henvender sig til studerende og privat brug. Her vil funktionerne og mulighederne ved Business Edition blive gennemgået, så du kan få et overblik over, om Parallels Desktop Business Edition er det rigtige valg for dig og din virksomhed.
Hvad er Parallels?
Parallels Desktop er et program, der gør det muligt for dig at benytte styresystemer som Windows og Linux på din Mac. Programmet fås som nævnt i en Standard Edition, en Pro Edition og en Business Edition, som der fokuseres på i denne artikel.
Skabt til virksomheder
En funktion der er ikke eksisterer i Standard Edition, men som du får med i Business Edition er Mass Deployment-systemet, der gør det hurtigt og simpelt at installere hundredvis af Parallels Desktops lynhurtigt og på en gang. Du kan dermed fra den ene dag til den anden optimere hele din virksomhed, ved at benytte den nøje udtænkte funktion, der sparer dig og din virksomhed en masse tid. Programmet understøtter ydermere også multi-monitorering, så du kan sætte flere skærme til dit system. Dermed kan du køre Mac på en skærm og Windows på en anden, alt sammen fra en enkelt computer. Du får dermed redskaberne til at kunne arbejde i flere programmer på tværs af styresystem på samme tid.
En licens til alle installationer
En anden ting der også gør installationen lynhurtig og simpel, er den strømlinede licensering, der hører med til Business Edition. Her får du altså en licensnøgle, der benyttes til samtlige installationer. Dermed bliver det meget lettere at installere programmet på alle dit firmas enheder. Download af Parallels Desktop kan derudover også gøres simpelt med det nyudviklede email-setup. Her klikker dine medarbejdere blot på det link, som de får tilsendt via mail. Herefter installerer programmet sig selv, mens aktiveringen af licensnøglen også sker automatisk. Dermed klarer Parallels alt for dig og dine medarbejdere, mens i kan fokusere på dagens arbejde.
Windows-applikationer uden Windows
En funktion der også er ekstrem brugbar for virksomheder, er Single Application Mode. Med denne kan i uden at skulle have Parallels kørende i baggrunden have Windows applikationer kørende i et vindue. Det er altså det tætteste du kommer på at have en Windows applikation kørende på din Mac. Funktionen virker ved at Parallels åbner Windows-styresystemet op, men kun i den valgte applikations omfang. Derved bruger i ikke unødvendige ressourcer på at have Parallels kørende, såfremt i kun ønsker den enkelte applikation åben.
Sikkerhed
Parallels Desktop Business Edition er selvfølgelig også udviklet med din virksomheds sikkerhed in mente. Derfor overholder programmet også alle regler som er gældende for virtuelle maskiner og fysiske PC’er, mens programmet er skabt til at fungere optimalt med dine sikkerhedsprogrammer, antivirus-applikationer og firewall. Derudover kan du også kryptere dine virtuelle maskiner og derigennem også holde deres konfigurationskodeord beskyttede.
discoverUrl | targetUrl | trackingUrl |
---|