Guide: Sådan gør du din PC hurtigere
Annonce
De fleste danskere i dag er dybt afhængige af deres computere, og vi bruger dem i stor stil både til at løse opgaver i arbejdslivet og derhjemme til at ordne private sager som at betale regninger eller bestille de nyeste dell skærme. Derfor er det altafgørende, at vores computer fungerer optimalt, så vi kan få mest ud af alle de mange muligheder, som teknologiens verden tilbyder os. Men jo mere vi bruger vores PC, jo større sandsynlighed er der for, at den bliver langsom. Er uheldet ude, og er din computer blevet langsom med tiden, så kommer vi her med 4 nemme trin til, hvordan du gratis og nemt kan optimere din PC’s ydeevne.
Ryd op på skrivebordet
Mange af os har rigtig mange filer, dokumenter og billeder liggende på vores computers skrivebord, og hvis du gerne vil have en hurtigere PC, er det en god idé at få ryddet op og fjernet så mange af tingene som muligt. De filer, der ligger på computerens skrivebord, har nemlig deres eget RAM-forbrug, så jo færre elementer du har liggende der, jo hurtigere kommer din PC til at køre.
Ryd op på din harddisk
Jo oftere du bruger din computer, jo flere unødvendige filer bliver der ophobet på din harddisk, og disse filer optager en masse plads, som gør, at din PC med tiden bliver langsom. Er din harddisk fyldt op, er det på tide at begynde at slette unødvendige filer, så din PC kan blive hurtig igen.
Tøm papirkurven
Efter du har været godt i gang med oprydningen af din harddisk, skal du huske at tømme din computers papirkurv. Det er vigtigt, at du generelt tømmer den ofte, for i papirkurven ligger der ofte mange gamle dokumenter og filer, som du jo i virkeligheden ønskede at slette. Derfor er der ingen grund til, at disse uønskede dokumenter og filer stadig ligger på computeren, så tøm bare papirkurven, og få en hurtigere PC.
Fragmentér din harddisk
Alle computerens filer er delt op i mange små dele, som ligger på din harddisk. Alle disse små dele er spredt ud over hele harddisken, så de bruger hele diskens plads. I mange tilfælde er det meget smart, fordi harddisken på den måde bliver udnyttet bedst muligt. Men der er også en ulempe ved det, nemlig at harddisken bliver langsommere, fordi det tager længere tid for computeren at finde og læse de filer, du vil bruge. Derfor kan en diskfragmentering være den helt rigtige løsning for dig, der gerne vil have en hurtigere computer. Men en diskfragmentering bliver alle dine filer samlet i én klump på din harddisk, og dette gør, at filerne er lettere for din computer at finde og læse. På den måde får din PC en hurtigere og bedre ydeevne. På en almindelig computer er det en god ide at diskfragmentere harddisken jævnligt, for på den måde har du størst sandsynlighed for at holde din PC hurtig.
discoverUrl | targetUrl | trackingUrl |
---|